Diagnoser er blot en mental tilstand, vi midlertidigt opholder os i

1. Du hører lyden og tænker :”Er der nogen? Hvad hvis det er en, der vil overfalde mig…? ”
   
   
2. Du hører lyden og tænker: ”Det var nok katten”.
   
   
3. Du hører lyden og tænker videre over, hvad du vil bruge aftenen på.

I scenarie 1 vil du sandsynligvis opleve dig skræmt og angsten vil snige sig ind. I scenarie 2 og 3 vil den selv samme lyd blive registreret, men i og med du ikke har en tankeforståelse af, at der er en trussel imod dig, så vil dine følelser og dit sind være i ro. Dine følelser, din biokemi og din krop reagerer således ikke direkte på det, der sker i verden. Lyden kan ikke sætte en følelse i gang. Det hele bliver sat i gang af din tankeforståelse. Når vi har en forståelse af, at der er en trussel, så reagerer krop og følelser med angst. Vores oplevelser bliver altså hele tiden skabt ud fra de tanker, vi gør os lige nu.

Det er ikke så meget anderledes end, når du er i biografen. Hvis du lever dig ind i en skræmmende film, så føler du dig skræmt. Måske sidder du og spænder i kroppen, dit hjerte slår hurtigt og du knuger din kærestes hånd, så knoerne bliver hvide. Når vi ser en film, så har vi ofte bevidstheden med. Dvs. vi er mere eller mindre bevidste om, at det er en film. Når vi lever os helt ind i filmen, så mærker vi det, som om vi er der selv, og så er følelserne stærke. Hvis bevidstheden om, at det er en film, er høj, så vil følelserne ikke være så meget med. Vi har lidt afstand til filmen og ved det er filmtrick, så vi bliver ikke skræmt af at se folk blive dræbt.

Vores sind fungerer lidt som en hjemmebiograf. Når bekymringsfilmen går i gang og vi lever os meget ind i de skræmmende tanker, så mærker vi skræmmende følelser. Hvis bevidstheden er lav, og vi tror på tanken om, at ”Lyden kommer fra en overfaldsmand”, så bliver vi skræmt. Det er ikke udtryk for, at der er noget galt med os. Det er bare sådan sindets design er. Tankerne skaber følelserne, og derfra sættes krop og biokemi i gang.

Vi kan komme til at tro at følelsen, at angsten, fortæller os noget om, hvad der sker ude i verden. ”Når jeg mærker angsten, så er det fordi, der er nogen i mørket.” Det kan opleves som om angstfølelsen bekræfter, at bekymringen er sand. Hvis vi tror det, så giver det mening at reagere på det fx ved at smide skraldeposen og løbe indenfor og låse døren.

Vi kan også komme til at tro, at det er et tegn på psykisk sygdom, at vi reagerer med angst, når der nu ikke er noget at være bange for. Vi kan komme til at se det som en trussel, at følelsen af angst rumsterer i kroppen. Princippet er det samme. Hvis vi har en tankeforståelse af, at der er en trussel, så reagerer krop og følelser med et angstsignal. Hjernen er ligeglad med hvilken form truslen har. Den reagerer kun på ”trussel” eller ”ikke-trussel”. Men angstsignalet er ikke et tegn på sandhedsværdien af tankerne. Angsten kan ikke vide, hvad der skabte lyden, så angsten sender ikke noget signal om sandhedsværdien. Angsten sender et signal om, hvor vi er. Vi er tilstede i bekymringerne.

Angstfølelsen siger ikke noget om sandhedsværdien af bekymringerne.

Angst er et signal om, hvor du er

Angstsignalet er således en del af et psykisk sundt system på samme måde, som feber og søvnighed er sunde signaler.

Når vi mærker feber, er det et signal om, at der er en virus i kroppen, og signalet fortæller os at det er bedst at holde os i ro. Herefter klarer kroppen resten. Det er selvregulerende.

Når vi mærker søvnighed, er det et signal om, at vi har været længe i gang og signalet fortæller os, vi burde gå til ro og sove. Herefter klarer kroppen resten. Det er selvregulerende.

Når vi mærker angst, er det et signal om, at vi har levet os for meget ind i de skræmmende tanker. Det er et signal om at vågne op og være til stedet i nuet. Herefter klarer sindet resten. Bekymringerne forsvinder med tiden af sig selv, og angsten aftager af sig selv. Det er selvregulerende.

Lad os tage et eksempel mere. Christian taler med sin chef, og chefen reagerer med et surt ansigtsudtryk. Christian bliver utilpas. Christian går tilbage til sit kontor og bekymringerne fortsætter. ”Mon chefen er utilfreds med mit arbejde? Måske mener chefen ikke, at jeg lever op til hans forventninger. Hvad nu hvis han overvejer at fyre mig?” Christian forestiller sig i tankerne, at han skal sige til sin kone, at han er blevet fyret. Christians hjerte begynder at banke, han føler sig svimmel og utilpas. Han sætter sig ned og kan mærke at vejrtrækningen er for hurtig. Det skræmmer ham. ”Hvad er der galt med vejrtrækningen. Hjertet banker også for hurtigt. Er jeg ved at få et hjerteanfald? Hvad hvis jeg dør af det? Hvad skal der så ske med Anette og børnene…?”

Sindets hjemmebiograf er så livagtig, at vi ikke nødvendigvis får øje på, at det er bekymringer, vi oplever. Christians oplevelse vil sandsynligvis være, at han er på vej ind i en meget skræmmende fremtid med fyring, økonomiske vanskeligheder og skam over at skulle fortælle det til konen. Når han har levet sig ind i de tanker og forvekslet dem med virkelighed, så mærker han angst. Første gang er angsten et signal om, at Christian har forvekslet sine bekymringer om fyring med virkeligheden.  2. gang er angsten et signal om, at han er ved at forveksle angsten med et hjerteanfald. Christian tror han bliver bange for hjerteanfaldet, men der er jo ikke noget hjerteanfald, der er blot ”tanker om hjerteanfald”. Christian bliver således angst for angsten.

Angstsignalet fortæller os, at vi er i vores bekymringer i det, der ikke er

• og ikke tilstede i nuet i det, der er

Lad os lige vende tilbage til startscenen. Chefen laver et surt ansigtsudtryk.  Det eneste vi kan være helt sikre på er at ”chefen lavede et surt ansigtsudtryk”. Herfra begynder vi at tolke. Der er altid et øjeblik imellem det, der sker og den reaktion, vi har på det – og her i ligger friheden. Friheden ligger i ikke at vide. Det eneste vi ved er, at Christian så chefens ansigtsudtryk. Herfra begynder han at lede efter svar i sine egne tanker. Set gennem de skræmmende tanker får Christian set forskellige skræmmende scenarier. I den virkelige verden kan chefen se sur ud af mange forskellige årsager. Han kan bebrejde sig selv for ikke at give nogle mere præcise retningslinjer, han kan irriteres over at ikke at have fulgt op noget før, han kan blive irriteret på et tidligere led i produktionskæden… I Christians tanker ser det helt uskyldigt ud til at handle om Christian.

Vi kan ikke læse andres tanker, men vores bekymringer kan få det til at se sådan ud. Vi kan ikke tænke andres tanker. Vi kan kun tænke vores tanker om hvad vi tror de andre tænker. Når vi leder efter hvad andre tænker, er svaret i deres hoved, men vi leder i vores eget hoved, fordi det er der, vi kan lede.

Det svarer til, at vi har tabt nøglerne udenfor, men vi går indenfor for at lede, fordi der er mere lys.

Det samme gælder for bekymringer om fremtiden eller bekymringer om, hvad der sker et sted, hvor vi ikke er. Vi kan ikke se ind i fremtiden, så vi leder i hovedet i bekymringsscenarierne. Fx kan vi ikke se, hvad der sker til den fest, datteren er til, så vi leder i hovedet i bekymringsscenarierne.

Heldigvis har vi angstsignalet, der går i gang og fortæller os, at vi ikke er på rette spor. Når vi ser angst ud fra forståelsen af at vores medfødte psykiske sundhed, så vil vi slet ikke af med angsten. Angsten fungerer nemlig som et venligtsindet signal, der larmer, når vi har levet os for meget ind i vores bekymringer. Angst fungerer lidt ligesom hende damen i gps-en, der bliver ved med at sige ”lav en u-vending”. Angst-signalet fortæller os, at vi går den gale vej med vores opmærksomhed. Vi lever os ind i bekymringerne i stedet for at forholde os til nuet eller at lytte til vores indre visdom. Et terapiforløb eller coaching vil således ikke handle om at stoppe signalet. Det handler mere om at forstå, hvad signalet fortæller os. Angsten skal blive ved med at larme, hver gang vi falder i en bekymringsfælde.

Angst er et venligtsindet signal

Vi behøver derfor ikke være bange for angsten. Det spøjse ved følelsen angst er, at selvom der er noget i den virkelige verden, som potentielt kan være en trussel for os, så er angsten ikke et problem, så længe vi håndterer det, der faktisk er foran os. Angst er ikke et problem i en eksamenssituation, hvis vi er optaget af at fortælle om det fagligt relevante. Hvis vi derimod er optaget af angsten og bruger vores fokus og energi på at ændre angsten, så mister vi fokus på nuet, og så signalerer angsten lidt højere. På samme måde vil angsten ikke opleves som et problem, hvis juletræet brænder. I en sådan situation, vil vi bruge alt vores energi og opmærksomhed på at slukke branden. Bekymringer og angst vil falde i baggrunden. Kroppen vil dosere den biokemi og de følelser, der er behov for for at håndtere den farlige situation. Angst skal således ikke håndteres. Både bekymringer og angst går over af sig selv, når vi ikke længere tænker, der er en fare.

Diagnosen angst

Det kan være lidt forvirrende at psykiatrien har formuleret en diagnose, der hedder ”angst”, fordi angst i sin grundform er en følelse på linje med vrede, jalousi og tristhed. Man kan ikke HAVE angst på samme måde, som man ikke kan HAVE vrede eller forelskelse. Det er forbigående følelser, der er skabt i øjeblikket gennem de tanker, vi tror på. Man kan godt HAVE en diagnose, fordi en psykiater har givet en et stykke papir, hvorpå det står, men uagtet, hvad der står på psykiaterens papir, så er følelsen angst forbigående og en helt naturlig reaktion på, hvordan vores tankeforståelse er i nuet. Tankers natur og følelsers natur er, at de kommer og går. Ingen har følelsen angst 24/7.

Hvis du har fået diagnosen ”angst”, så er det naturligt at tænke, at du er gået i stykker, eller at der er noget galt med dig, men… det er du ikke, og det er der ikke. Diagnosen er en konstatering af, at du har misforstået det venligt sindede signal over længere tid. Det er invaliderende i hverdagen og begrænser dig i en sådan grad, at psykiateren giver dig en diagnose. Du er ikke din diagnose. Du er ikke din angst eller dine skræmmende tanker. Du er fri til ikke at identificere dig med nogle af delene. Du er fri til at vende tilbage til hverdagen, til nuet, til det, der er. Du er fri til at være til stede i nuet i modsætning til at være til stede i tankeillusionerne.

Vi har alle skræmmende tanker ind i mellem. Det kan være fx bekymringer om fremtiden, bekymringer om noget, der kan gå galt, bekymringer om hvad andre tænker, bekymringer om egne præstationer og selvkritik. Når vi tænker skræmmende tanker, så får vi en skræmmende følelse. Når vi gennem bekymringerne, oplever der er et problem, så kan det føles vigtigt at løse problemet. Vi kan bare ikke løse en bekymring, for præmissen ved bekymringen er, at det er en tankeillusion, vi arbejder ud fra. Vi kan ikke løse en illusion. Vi kan kun skabe flere illusioner. Når Christian prøver at løse ”jeg bliver fyret- problemet”, så skaber han blot flere bekymringer.  Jo mere skræmt han bliver, jo flere skræmmende tanker kommer der. Vi kan kun løse reelle udfordringer, som vi står overfor i nuet. Det er vi til gengæld oftest ret gode til. Når først vi kan se, hvad der er foran os i den virkelige verden, så popper vore kreative hjerne med ideer til løsninger. Om ikke med det samme, så når vi er faldet tilbage i roen. Endnu oftere ser det, der virkede som et reelt problem set gennem de skræmmende tanker, ofte ud til at løse sig selv eller være et lille problem, når vi oplever det fra et klart sind.

Hvis du bøvler med angst, kan det være, at du undrer dig lidt over, at du ikke synes, der er bekymringer, når angsten kommer. Der kan være 2 forklaringer. Måske er du ikke bevidst om de bekymringer, der sætter angstsignalet i gang. Jo lavere bevidsthed om tankerne, des lettere er det for dem at flyve under radaren. Den anden forklaring kan være, at du har tænkt de samme bekymringer så mange gange, at der kun skal meget lidt til at din forståelse af en trussel rammer et niveau, der sætter signalet i gang. Hvis Christian plejer at bekymre sg om fyring og chefens ringe tillid til hans kompetencer, så har han en tanke-forforståelse eller en forudindtaget mening, om at der er fare i situationen. Han behøver altså ikke tænke så meget, før han har en forståelse af, at det her er en trussel. Set fra et psykisk sundt perspektiv er det en smart funktion, fordi vi ved at kategorisere og huske ikke starter på bar bund i hver ny situation. Det er kun, når forforståelsen er skæv, at det er en ulempe.

Typisk adfærd ved angst

Ofte reagerer vi på den oplevede trussel, som om den er rigtig. Det kan betyde, at vi har en af følgende slags adfærd:

• Undgår eller flygter
• Overvåger eller holder øje
• Tjekker
• Adfærd, vi tror, der vil holde os sikre
• Adfærd, vi tror der vil give os kontrol

Adfærden har til hensigt at føre os i sikkerhed. Det er psykisk sundt at ville komme i sikkerhed, men i og med at der er tale om en tanke-misforståelse, så giver det bagslag.

Det er en tankeillusion, at du skal gøre noget for at komme i sikkerhed.

Lad os vende tilbage til det første eksempel. Du har hørt lyden ved skraldespanden, har set en overfaldsmand for din indre skærm, og du styrter ind i huset. Måske låser du døren og tjekker alle vinduer og døre i huset. Det opleves som en beskyttelse af dig selv, fordi du kom til at tro på tankerne om, at der var en farlig mand. Desværre virker adfærden på en måde ligeså skræmmende som tankerne. Jo mere du reagerer på de skræmmende tanker, som om de er virkelige, jo mere virkelige virker de. Adfærden signalerer: ”Jeg løber, fordi det er farligt”. Vi kommer således helt uskyldigt til at tage de skræmmende tanker mere alvorligt, ved at handle som om de er sande, og det styrker illusionen om, at det er sandt. Det er derfor ,der er psykologiske retninger, der arbejder ved at eksponere folk, for det de er bange for. Klienten bliver bedt om at blive stående, for så vil han/hun opleve, at der ikke var nogen fare. Indenfor de 3 principper behøver man ikke at gøre de ting, man er bange for. Når først vi har set, at bekymringerne er tankeillusioner, samt at angst er et naturligt og venligtsindet signal om, at vi forvekslede illusionen med virkeligheden, så vil vi automatisk være tilbage i roen. Så ser vi verden fra et mere klart sind.

Underkategorier af angst

Diagnostisk er angst inddelt i mange forskellige underkategorier. Lige meget hvilken variant af angst, der er tale om, så er det underliggende, at vi er kommet til at tro på bekymringer om fare og trusler, der ikke svarer til virkeligheden.

Social angst

Ved social angst vil der typisk være bekymringer om det sociale. Det kan være bekymringer om, hvad andre tænker, eller hvad der vil ske i sociale situationer. Ofte er der en del selvkritik involveret. Jo flere skræmmende tanker vi ser igennem, jo mere skræmmende ser alt det sociale ud.

Præstationsangst

Ved præstationsangst er der typisk bekymringer om ikke at kunne præstere optimalt og/eller bekymringer om at reagere følelsesmæssigt til eksamen. Der er således ofte et element af angst for angst involveret. Nogen kommer helt uskyldigt til at tage bekymringerne alvorligt, længe inden de skal præstere. Andre bekymrer sig først, når den naturlige nervøsitet (kaldet en udfordringsrespons) mærkes. Det er naturligt, at der fx ved eksamen er en stressreaktion i kroppen, der giver ekstra energi, mod og øget fokus. Hvis vi bliver bange for denne naturlige og hjælpsomme respons, så vil oplevelsen af en trussel skubbe reaktionen over i et angstsignal, som så kan misforstås som et signal om at ”Nu går det galt” og så er vi inde i en ubehagelig cirkel.

Generaliseret angst

Generaliseret angst opstår, når vores bekymringer ikke er centreret om en specifik situation eller et objekt, men der er bekymringer over en bred kam. Det kan være bekymringer om det sociale, om offentlige transportmidler, om at kaste op, om der kommer oversvømmelser, om bussen er forsinket etc. Bekymringerne kan endda være modsatrettede. ”Bare de ikke synes, jeg fylder for meget! Hvad nu hvis de synes, jeg er for stille.” Indholdet i bekymringerne er ikke så vigtige. Lige meget hvad bekymringerne er formet som, så siger de ingenting om noget som helst, for bekymringer har ingen sandhedsværdi.

Sygdomsangst

Bekymringer om sygdom skaber en følelse af angst. Ofte vil personen tage mistanken om sygdom alvorligt og handle, som om han/hun er syg. Typiske reaktioner på bekymringer og/eller fornemmelse af fysiske symptomer er at google sygdomme, overvåge kroppen og forsøge at regne ud, hvad der kan være galt. Det hele trækker personen længere ind i tankeillusionen om, at der er en sygdom. Da angstsignalet opleves fysisk i kroppen, forveksles dette ofte som tegn på egentlig sygdom.

Der er rigtig mange underkategorier af angst. Princippet er det samme. Angst kommer af, at vi tror på de angste tanker. Vi er således ikke bange for edderkopper. Vi bliver skræmt af vores tanker om edderkopper. Vi er ikke bange for nåle. Vi bliver skræmt, af tankefilmen om nålene. Vi er ikke bange for at kaste op på et offentligt sted. Vi bliver skræmt af de tanker vi gør os om at kaste op på et offentligt sted og så videre.

Opsummering

Angst er den følelse, vi føler, når vi tænker angste tanker. Tanker skaber følelser. Bekymringer skaber angst.

Angst siger ikke noget om verden udenfor os selv. Bekymringer siger ingenting om, hvad der sker i fremtiden, hvad der sker rundt om hjørnet, hvilke tanker andre har om os eller om noget som helst andet. Bekymringer er tankeillusioner.

Det kan føles meget skræmmende og ubehageligt at opleve følelsen angst. Det føles også ubehageligt at lytte til en brandalarm, der hyler med falsk alarm, når flæskestegen oser. Det er ubehageligt, men ikke farligt. 

Angst er et venligtsindet signal, der fortæller os, at vi har levet os for meget ind i en tankeillusion, at vi helt uskyldigt har tænkt os til en trussel.

Vi kan ikke løse bekymringer, for de er ikke virkelige. Vi kan kun løse reelle problemer, når vi står midt i dem i nuet. Det er ret smart, for i nuet kan vi se, hvilket problem vi står overfor, og i nuet har vi mulighed for at handle og reagere.

Selvom du oplever angst, så er du psykisk sund. Angstfølelsen er en del af et sundt selvregulerende system.

Skrevet af:
Jette Gelbek
Cand. Psych. Aut.
3PGC practitioner